IMG 3606

TIDLIGERE ELEVER

Et år du aldrig

glemmer

Efterskolen Flyvesandet 2020 0009

GAMMEL ELEVDAG

Gammel-elevdag er en hyggedag for tidligere elever på Egeby Efterskole/ Efterskolen Flyvesandet, der har fuldført et eller flere skoleår på skolen.

TIDLIGERE ELEVER

Egeby Efterskole blev etableret i 1991. Der er løbet meget vand igennem åen siden og rigtig mange elever har gået gennem dørene i skolens bygninger. I 2010 blev navnet ændret fra Egeby Efterskole til Efterskolen Flyvesandet. Vi anbefaler vores gamle elever at tilmelde sig vores facebookside "Efterskolen Flyvesandet". Her kan man løbende følge med i hvad der sker på skolen, ligesom spændende arrangementer, gammel-elevdag m.v. vil blive annonceret her.

IMG 9869
IMG 3697

Forældre til Christian, 9. og 10. klasse - afsluttede efterskoleophold 2023

Africa Bøffel

Da vi kom til Åbent Hus på Flyvesandet, var den første vi mødte Pavia. Vi fik en utrolig hjertelig velkomst.

Samme dag var vi også på en anden større efterskole for at se.

Da vi kørte hjem var vi slet ikke i tvivl om at det var Flyvesandet han skulle på.

Og dagen efter var han tilmeldt til det kommende skoleår.

Da vi efter et par dage fulgte op på om han var optaget, fik vi at vide at det var en mulighed for at han kunne starte med det samme i stedet for. 2 dage senere en onsdag eftermiddag tog vi turen til Flyvesandet fra det Sønderjyske og fik en rigtig god snak

med Pavia og aftale at Christian skulle møde ind søndag aften.

Christian har nu afsluttet 2 år på skolen.

Det var en dreng vi sendte afsted, og en ung fyr der kom hjem. Og han er nu startet i lære som tømrer.

Christian var på jagtlinien og fik jagttegn på skolen.

Han har fået rigtig mange kammerater derovre, som vi er sikre på at de vil holde kontakten. Vi har haft stor glæde af at have en del af dem på besøg.

Der skal lyde en kæmpe tak til personalet for at give de muligheder til de unge mennesker.

Vi vil til hver tid anbefale Flyvesandet.

Mor til Heidi

Denice

Min datter har gået på Efterskolen Flyvesandet i 2 år nu. Årsagen til vi valgte at sende hende på efterskole, var at hun havde det rigtig svært på en alm. skole med mange elever og at hun er stærkt ordblind. Vi fik anbefalet Flyvesandet da det er en outdoor skole og med få elever i hver klasse. Vi kan varmt anbefale
skolen til alle, min datter har haft nogle fantastisk år der, hun har modnet sig rigtig meget der og det bedste af det hele er, at hun er kommet rigtig godt med i alle fag og har fået præcis den hjælp hun havde brug for fagligt, og er sluttet året af med nogle super karakterer, trods det at det ikke er en ordblinde efterskole, så har hun fået den rette hjælp der, og det har gavnet hendes selvværd rigtig meget. Det er en helt ny og meget mere selvsikker pige jeg får hjem igen.

Stor tak til alle på Efterskolen Flyvesandet og tak for de super gode oplevelser og rejser I har givet eleverne.

Mvh. Heidi mor til Denice

Forældre til Elias

Elias

Vores Elias er er frisk dreng med krudt i. Han har altid været fysisk aktiv. Han har 4 søskende alle brødre. Han har dyrket brydning og spillet fodbold. Han er yngste bror og derfor vant til at stå op for sig selv og klar
til kamp.


Elias har ikke været glad i folkeskolen, der var ikke voksne, der forstod at hjælpe ham med de udfordringer han havde. Det har mest drejet sig om hans sociale færdigheder, men det går så ud over de faglige. Han har haft skoleskift men uden det ønskede håb for bedre trivsel. Han starter på Efterskolen Flyvesandet i 9. klasse og bliver her mødt af lærere, der forstår og hjælper Elias til at blive en glad og moden ung mand. De får vendt indstillingen til mødet med skoleverdenen, der er voksne der tror på ham. Hans dage fyldes med andre aktiviteter såsom fiskelivet og outdoorlivet. Det har været en stor rejse og til tider også svær rejse, men Elias har klaret det med støtte og hjælp fra nogle
fantastiske voksne, der har troet på ham og vist ham tillid til at han nok skulle klare det. Forstanderparret Pavia og Anne har på Flyvesandet skabt de bedste rammer for tryghed og udvikling. Vi får Elias hjem klar til nye udfordringer med større forståelse for hvordan livet hænger sammen.

Forældre til Carl Christian, 10. klasse

Skærmbillede 2022 10 10 Kl. 17.22.04

Carl Christian Friis Frederiksen 10. klasse på fiskelinjen.

Da Carl Christian gik i 9. klasse hjemme i Glamsbjerg, var han helt alene med sin meget store interesse for fiskeri. Han brugte al sin fritid på at fiske. På den måde skilte han sig temmelig meget ud fra sine kammerater, og for os som forældre, var det tydeligt, at han ville have godt af at komme ind i et nyt
fællesskab, som kunne favne denne altopslugende hobby. En søgning på nettet førte os til Efterskolen Flyvesandet. Allerede ved dette allerførste ”møde” med skolen havde vi en god mavefornemmelse, og efter det første rigtige besøg på skolen med rundvisning af elever og en god introduktion fra Pavia, var vi alle
sikre: dette var helt rigtige sted for Carl Christian.Takket være den store indsats, der fra skolens side blev lagt i introdagene, faldt Carl Christian til med det
samme, og gled ind i et fællesskab, hvor glæde ved samvær og friluftsliv er i højsædet. Gennem hele året har vi oplevet et personale, der virkelig vil de unge mennesker, og som arbejder hårdt på at give dem en god dagligdag på skolen, sociale og faglige kompetencer og mulighed for at fordybe og dygtiggøre sig i
deres linjefag. Særligt var vi imponerede over de kræfter, der blev lagt i at få de to udenlandsrejser til Norge og Island gennemført trods corona, rejserestriktioner og aflyste flyafgange. Det var godt gået, og det
lykkedes med hiv og sving at få alle elever med!

I morgen skal vi hente Carl Christian hjem igen. Det er vemodigt at skulle sige farvel til Flyvesandet og de dejlige elever og lærere, vores søn og vi har lært at kende gennem det seneste år. Men det er også med stærke venskaber, en forstærket evne til at indgå i et fællesskab og store fiskeoplevelser i bagagen, at Carl Christian nu siger farvel. 10. klasse på Flyvesandet har været et fantastisk år for vores søn!

De varmeste hilsner
Charlotte og Anders

Forældre til Jakob, 10.klasse

Skærmbillede 2022 10 10 Kl. 17.24.35

Jakob 10. klasse

Jakob var slet ikke sikker på at han skulle på efterskole. Han havde faktisk afvist det og derfor var han tilmeldt 10. klasse på en realskole i Odense. Godt 8 måneder før han var færdig med 9 klasse i folkeskolen, kom han alligevel til os med et ønske om at komme på en efterskole med jagt og fiskeri. Det overraskede os meget da Jakob ellers var en rigtig Gamer og ofte var lukket inde på værelset med computerspil. Han fandt selv Flyvesandet via internet søgning. Det var midt i en svær Corona tid, hvor Danmark var udfordret med nedlukning, men vi fik talt med skolen og arrangeret et besøg. 

Vi blev godt modtaget af 2 elever som viste os rundt, i de smukke omgivelser. De unge elever var super gode til at fortælle og vi kunne straks se på Jakob, at han blev interesseret. Det virkede som et dejligt nærværende sted og med mange muligheder for at udforske jagt og naturen, som jo pludselig blev Jakobs interesse. Vi havde en meget god samtale med forstander om at Jakob er ordblind og har udfordringer i forhold til det boglige. Vi blev dog bekræftet i, at den opgave var de også vant til at løfte. Da der også er mulighed for ekstra undervisning. 

Jakob har det seneste år udviklet sig meget både socialt og fagligt. Vi kan mærke at han er blevet klar til nye udfordringer, har lyst til at udfordre sig selv. Han er blevet en meget mere åben dreng, som også har lyst til at være sammen med andre mennesker. 

Forældre til Noah, 10. klasse

Noah

Det havde aldrig lagt i kortene at Noah skulle på efterskole - nok mere, at det der, med skole var noget, der skulle overstås og det mest af alt handlede om at klemme ballerne sammen og komme igennem 9. Klasse
og i bedste fald bestå. Vi havde luftet tanken et par gange overfor Noah men han afviste blankt - det var ikke noget for ham. Indtil en dag hvor han pludselig i bilen på vej hjem, sagde at det måske var en fejl at han havde sagt nej til
efterskole. Den greb vi med det samme! Også selvom vi var cirka 3 uger inde i skoleåret, tænkte vi at her var Noahs chance.

Vi brugte hele næste dag på, at undersøge mulighederne og vi blev inviteret til en samtale på Flyvesandet dagen efter, som var en mandag. Vi kørte turen fra Ikast til Otterup og der blev ikke sagt ret meget på turen - og vi kan kun gætte på hvad den unge mand på bagsædet havde af tanker men der var sikkert mange. Vi blev mødt af en fantastisk natur og et område og en skole der bare oser af ro En del unge mennesker stod og kikkede nysgerrigt og vi kunne se at Noah var noget beklemt og ærligt så tænkte vi “det her kommer han ikke til at springe ud i - aldrig nogensinde”. Efter en rundvisning og en snak om daglig dagen på skolen spurgte Pavia hvad han syntes - og svaret kom prompte: “ hvornår kan jeg starte - og i kan godt skrive mig op til 10. klasse med det samme”. Ærligt - så var vi ved at falde ned af stolen. Der var en beslutsomhed i Noahs stemme, vi aldrig havde hørt før, men som ville visse sig kom til at være et kendetegn for de næste 10 måneder. Jamen vi skal da i gang så, blev konklusionen og aftalen blev, at 48 timer senere kunne Noah så officielt
kalde sig elev på Flyvesandet.


Dagen kom og med rygsækken pakket og en meget spændt dreng kørte vi ind på parkeringspladsen og blev mødt af et hav af unge mennesker der stod klar til at ta imod. Det var overvældende at mærke den forståelse der var blandt de unge omkring det at give ham en god start. Vi skulle bare se at komme hjem af - det her skulle de nok selv klare - 10 min efter sad vi i bilen og vi hørte ikke fra Noah i en uge. Det er svært at sætte ord på hvad det år på Flyvesandet har betydet for Noah - det kan han kun selv, men for os har det været en kæmpe oplevelse, at se hvordan en ung mand på så kort tid har kunne finde sig selv, uden at det skal lyde alt for flippet. Vi sendte en dreng afsted som havde nogle strategier i livet, som spændte ben for ham, han var utryg og havde absolut ingen tro på sig selv og egne evner og havde en masse dårlige erfaringer med sig både omkring relationer og det faglige. Karaktererne var i bund og socialt var han på overarbejde hver eneste dag - og ærligt så var vi mere end bekymret for fremtiden. Men hold nu ferie hvor er det bare den bedste beslutning vi har taget nogensinde. Den dreng vi ser nu (en gang om måneden hvis vi er heldige) har hele verden liggende for hans fødder. Han står ved hvem han er, tager ansvar for sit liv og ved hvad han vil - og så er han vokset 15 cm. Hans karakter i de fleste fag ligger langt over hvad de gjorde i folkeskolen og det er selvfølgelig super - men det bedste er den indsigt han har fået i forhold til de evner han har - nu ved han at han kan og det ikke bare er noget vi siger - han kan mærke det og det er guld værd

Vi er så taknemligt over alt det i har gjort ved, for og sammen med Noah det har været så fantastisk en periode i hans liv at være en del af. De oplevelser han har fået, de voksne der har været der for ham og de venskaber han har knyttet -Det
kommer til at have en afgørende betydning for resten af Noahs vej fremad i livet at han lige var en smuttur
omkring Nordfyn.

Mvh Morten & Louise

Forældre til Tobias, 10. klasse

En fortælling om et fantastisk år på Efterskolen Flyvesandet

Indtil for knap 3 år siden var Tobias fast besluttet på at han ikke skulle på efterskole, da han efter eget udsagn mente: ” at efterskoleophold ikke er for alle”. Vi pressede ikke, men oplyste ham om, at der fandtes efterskoler med jagtlinje og at der lå en på Fyn. Det vakte hans interesse og for knap 2 år siden var Tobias derfor på besøg på Efterskolen Flyvesandet og fik en rundvisning af Pavia.

Allerede da vi stod ud af bilen var Tobias ikke i tvivl om, at han havde fundet den efterskole han skulle tage sin 10. klasse på. Så Tobias blev tilmeldt og han begyndte at glæde sig. Tobias har haft en god skolegang på en friskole og har altid været dygtig i skolen, så efter corona havde Tobias brug for et år med gode sociale relationer og ikke nødvendigvis overdrevet fokus på det boglige. Tobias tilmeldte sig jagtlinjen og så frem til at kunne tage jagttegn og i det hele taget dyrke interessen for jagt. Da vi afleverede Tobias en søndag i august var han forventningsfuld, spændt, men også en smule nervøs for hvad var det der efterskole egentligt for noget, var de andre elever søde, var det nogle
gode voksne…. Spørgsmålene var mange. Det første livstegn vi fik fra Tobias, var onsdag aften og da kunne han lige svinge sig op til at svare ”godt” på vores spørgsmål om hvorvidt han havde det godt. Tobias fik fra starten en rigtig god kontakt til nogle af de andre som siden blev kendt som Bjørnebanden, og relationerne imellem disse 8-9 gutter har bare udviklet sig skoleåret igennem.
Tobias valgte tysk og fysik fra som fag, og derfor var der en dag om ugen hvor han ikke skulle have undervisning. Den helt igennem geniale løsning på dette blev at Tobias sammen med 2-3 andre elever så denne dag om ugen hjalp pedel Niels med praktiske ting, og disse stunder med Niels har Tobias virkelig nydt og sat stor pris på.

Ret kort efter starten på skoleåret var der nogle elever som ikke helt kunne finde ud af at efterleve de regler der er når man går på en efterskole, og det bød på et farvel til en god håndfuld elever. Når vi spurgte Tobias hvad han synes om dette var han helt klar i spyttet:” hvis de ikke kan overholde det som vi har sagt ja til, så er det deres egen skyld at de bliver smidt hjem. Jeg har ikke ondt af dem”. Skolen var god til at få snakket med eleverne om hvad der skete og det gav elever og forældre oplevelsen af, at der blev passet på eleverne. For eleverne blev det også tydeligt at det var vigtigt at reglerne blev overholdt for at få skolefællesskabet til at fungere. Tobias meldte sig straks til at vise nye elever rundt, og han havde det som en fisk i vandet ved disse opgaver.

Efterskolernes Dag i september 2021 var også en stor dag, og Tobias så frem til at vise sin skole frem og få nogle unge mennesker til at synes at fællesskabet på Flyvesandet var værd at komme efter. Gammel elevdag i starten af oktober 2021 var endnu en festdag, som Tobias med glæde og stor interesse deltog i. I starten af november 2021 tog hele skolen til Læsø på lejrskole. Det var en rigtig god tur og den var med til at tømre elever og voksne endnu tættere sammen.
Tobias og hans far deltog i en forældrejagt, og oplevelsen var igen helt igennem fantastisk og gennemført. Efter jagten havde madlinjen lavet et gourmetmåltid til jægerne, som var en restaurant værdig. Efter juleferien fik Tobias nye værelseskammerater. Marcus, Jakob, Lange og Tobias har haft et
perfekt samspil på værelset, og der er helt sikkert skabt grobund for livslange venskaber. Tobias har været på to lejrskoler i 2022 – Norge i februar og Island i Maj. Begge lejrskoler har været helt igennem fantastiske oplevelser og med natur, som var så smuk at det ikke kan gengives på billeder.

Det har været en stor fornøjelse for os som forældre, at personalet er så gode til at lægge billeder op facebook når skolen er på tur, for det har givet os et lille indblik i hvad vores søn oplever. Tak for det. En stor tak til personalet
Martin og Jeppe var duoen af lærere, som Tobias fra starten havde allermest kontakt til, og de to herrer har en umådelig stor ære i at Tobias faldt godt til og fik lov til at udfolde sig som den han er. Det er ikke sjældent at Tobias har fortalt at Jeppe har været med i træningslokalet, på fodboldbanen osv. sammen med eleverne. Jeppe har i den grad indtaget en plads i Tobias' hjerte og den måde Jeppe har ageret rollemodel for knejterne er virkelig unik. Tak for dig, Jeppe.
Pedelmedhjælperopgaverne har været højt skattet og samværet med pedel Niels har været sjovtog udviklende. Igen en god rollemodel. Tak for det, Niels. 
Pavia og Anne har ligeledes gjort et indtryk på Tobias og selvom Tobias og Pavia ser lidt forskelligtpå det med flugtskydning, så har Tobias stor respekt for Pavia og hans måde at møde eleverne på.

Pavia møder eleverne med respekt og anerkendelse og stiller samtidig krav til at eleverne tageransvar for sig selv og fællesskabet. Lav endelig ikke om på det, Pavia. Tobias har haft gode snakke med Anne i forhold til hvad han skal efter Flyvesandet og til den første forældresamtale snakkede vi med Anne, og blev klar over at hun havde læst hvem vores søn er. Hun havde fanget at han er ambitiøs, læringsparat og god i fællesskabet. Tak for at have læst vores
søn, Anne. Tobias er lidt af en gourmand, så der er ingen tvivl om at han har nydt maden på Flyvesandet. At der så tilmed var nogle søde og relations parate medarbejdere i køkkenet har været en god kombi. Tobias elsker at spise og lave mad, så de opgaver han har haft der er løst med glæde.

Generelt har Tobias været glad for alle voksne på skolen, og han har haft det som en fisk i vandet. Han er blevet set, forstået og anerkendt for at være den han er, og det er medvirkende til at den lange lemmedasker med kasket vi får hjem, er en moden og meget reflekteret ung mand der ved
hvem han er og hvad han vil.


Vi vil til enhver tid anbefale Efterskolen Flyvesandet. Vi har følt os involveret i hvad der sker. Skolen er bevidst om at de passer på vores unger, og gør det med omsorg, nærvær, ansvar og en god portion humor.

Forælder til Anders

Anders Ramsing

Forælderfortælling fra Anders Ramsing, far til Johannes Ramsing, elev på Efterskolen Flyvesandet 2017-2020, 8.-10.klasse

Da jeg første gang kom på Efterskolen Flyvesandet med min søn Johannes, blev vi først overvældet af den skønne natur og de flotte bygninger. Vi oplevede en skole med høje ambitioner for elevernes udvikling, personligt og fagligt. Der er en konsekvent og forståelig holdning til et halvvoksent barns krav til sig selv. Efter rundvisning og samtale med lederen af skolen, var vi ikke i tvivl om at her var Johannes’ nye skole.

Johannes havde haft det svært i de mindre klasser hjemme i Sakskøbing. Det var ikke nemt at finde venner, og det var svært at koncentrere sig i skolen. Han var dog glad for at være spejder, og fungerede godt i det sammenhold der fulgte med det.

Han startede i 8. klasse med Science-outdoor som linjefag og fandt hurtigt nogle gode venner. Han blomstrede stille og roligt op, men han havde svært ved at inkludere alle. Det arbejdede lærer og ledelse en del med i løbet af hans første år på stedet.

I 9. klasse startede han på Jagtlinjen, og kravene til ham socialt og skolemæssigt blev øget. Han tog godt imod udfordringen og udviklede sig hurtigt til at blive en ihærdig elev og en god kammerat. Hans selvværd blomstrede kraftigt, og han udviklede en masse egenskaber, som vi førhen kun anede i ham. Det var som at se en larve blive til sommerfugl, og jeg er dybt rørt over at se ham fortsætte sin udvikling i år, hvor han som 3. års elev tager 10. klasse med. Han tager sit ansvar som erfaren elev til sig og er i gang med at supplere sit jagttegn med riffeltegn.

Året i år bliver kombineret med praktiktid hos skytten på det nærliggende gods, hvor han kan kombinere sin jagtinteresse med nogle af de opgaver som ligger i tråd med hans ønske om at komme i lære som tømrer. Han har været i praktik i et tømmerfirma i vores nærområde i løbet af året og har gode udsigter til en læreplads efter sit skoleforløb på Flyvesandet.

Vi er skolen dybt taknemmelige for den rolle lærere og ledelse har haft i vores søns fantastiske transformation og udvikling. Stor respekt og beundring herfra.

Mange hjertelige hilsener

Anders Ramsing

Marie, 10. klasse

Marie 2

Elev på årgang 2018/19  i 10.klasse Marie Jønsson fra Løgumkloster beskriver betydningen af hendes efterskoleophold på Efterskolen Flyvesandet her:

Efterskolen Flyvesandet ændrede mit liv fuldstændig. Den har givet mig det bedste år i mit liv. Jeg gik på årgangen 18/19, hvor jeg var den eneste pige på Jagtlinjen. Jeg var så sikker på at Efterskolen Flyvesandet skulle være mit andet hjem i 10. Klasse, så allerede i 6. klasse var jeg meldt ind.

Søndag d.12. august 2018 startede mit efterskoleår. De første par uger var introuger og allerede efter 2-3 dage følte jeg at vi alle sammen kunne snakke rigtig godt sammen. Det er det fede ved en lille efterskole som Flyvesandet. Der er man kun mellem 50 og 70 elever og det er så fedt. I starten var man selvfølgelig lidt nervøs for om man så kunne finde nogle veninder som man havde noget tilfælles med, men det skal man slet ikke være. Alle er så venlige også de ansatte. Det var også en af de bedste ting ved Flyvesandet. Fællesskabet mellem os alle. Lærer som elever. Man kunne snakke med alle om alt.

Jagtlinjen var det bedste! Og jeg vil 100% opfordre alle der har den mindste interesse i jagt til at vælge den linje! Lærerne er flinke og man får en masse god læring om jagt og en masse fede oplevelser sammen med sine bedste venner. Jeg f.eks. havde min hund med på efterskolen og det er også en af de unikke ting ved Efterskolen Flyvesandet. Man må nemlig have jagthund med. Det gav mig en mulighed for at få overtalt min far, om at jeg måtte få min egen hund. Så da jeg var 14 år købte jeg min egen  Kleinermünsterlænder, Bella. I starten var jeg lidt bange for, om jeg ville få trænet nok med hende derovre, men så er der jo en masse andre med hund, som også skal ud og træne og så har man et fællesskab om det og hjælper hinanden. Skolen tilbød også hundetræning hver onsdag i linjefagstimerne, for dem der havde hund. Og der lærte jeg en hel masse.

Rasmus, 10. klasse

Rasmus 2

Rasmus Just har været elev i 10.klasse på jagtlinjen i skoleåret 2018/19: 

Jeg begyndt på Efterskolen Flyvesandet af 2 grunde. Jeg ville forbedre mig fagligt, og det gjorde jeg. Jeg startede som en elev der var meget skoletræt og demotiveret i forhold til at gå i skole. Men efter jeg begyndte på efterskolen, blev jeg meget mere motiveret pga. lærerne var gode til at give opgaver rettet til den enkelte elev og hjælpe mig med det jeg havde brug for at få hjælp til. Jeg er nu begyndt på erhvervsuddannelse og savner faktisk det typiske skolearbejde, så som analyser i dansk og udfordrende regnestykker i matematik. Mit efterskoleophold har været det bedste der er sket i mit liv. Det har været den fedeste oplevelse på mange punkter. Lige fra alle vores fælles ture til de eftermiddage, hvor vi cyklede til stranden og badede med vennerne, eller de sene aftner hvor man bare ligger og snakker med sin roomie. Vores linjetur til Læsø på jagtlinjen er noget af det der står klarest. At vi alle var samlet om den samme passion ”jagt”. Efterskolen har gjort mig til en helt ny person. Da jeg har udviklet mig personligt. Jeg er blevet bedre til at omgås andre mennesker, da man møder så mange forskellige personligheder med hver deres baggrund. Efterskolen har givet mig venner for livet som jeg jævnligt har kontakt med.  

Rasmus mor fortæller her: 

"Den bedste gave jeg har givet min søn."

Jeg havde en dreng der var meget ked af at gå i skole. Desværre af den simple grund, at han ikke blev udfordret fagligt, skolen opdagede endda ikke at han var ordblind. Han var imod skolens manglende måde at tage deres elever seriøst på. Han havde en meget lille omgangskreds, igen fordi han gerne ville lære og udvikle sig og have nogle venner at spejle sig i. 

Alt det og meget mere har han fået på Efterskolen Flyvesandet. Jeg er skolen dybt taknemlig for deres opsøgende måde at arbejde på for at opdage elever der er ordblinde. De har i mine øjne en stor faglighed og samarbejde med ordblindekonsulent/koordinator.  

Efter 10 måneder fik jeg en glad og smilende dreng hjem, en dreng der hvilede i sig selv og turede at stå ved hans egne holdninger og selv troede på hans eget værd og som har lært at arbejde positivt med hans tolerance. Jeg er skolen taknemlig og kan kun varmt anbefale den. 

En glad og stolt mor. 

Ole, 10.klasse

Ole 1

Jeg så første gang Efterskolen Flyvesandet på ”mærk suset”. En weekend hvor jeg så skolen fra jægernes syn. Her mærkerede jeg skolens charme og så den pæne omkringliggende natur som skolen ligger i. Vi var om aften på aftentræk efter ænder og gæs. Her så jeg de gode jagtmuligheder skolen har.

Min tid på efterskolen var virkelig god, jeg fandt hurtigt nogle jeg klikkede med og det gjaldt også for de andre på skolen. Jeg gik på jagtlinjen, hvor vi i jagtsæsonen september-januar skød fasaner, ænder, harer og duer med hagl. Som luksus kunne os med riffel skyde rådyr og dådyr. Jeg fik bl.a. derby på ænder og dåvildt. Uden for jagtsæsonen byggede vi skydetårne, sørgede for at der var foder i fodertønderne og vi observerede dyr. Vi havde også vores forælder-jagter, hvor forældrene måtte deltage og hvor os elever var jagtleder for jagterne. Her samarbejdede vi med mad og kulturlinjen om at få lavet en vildtmenu. Vi havde også vores rejse til Norge hvor vi skød ryper. Alt i alt var jeg glad for mit efterskoleår på Efterskolen Flyvesandet.

Oles mor skriver:

Ole var på Camp i en weekend på Flyvesandet. Da vi henter ham efter denne weekend, var Ole ikke i tvivl om at det var på Efterskolen Flyvesandet at han ville tilbringe 10. årgang.
Vores søn valgte at gå på jagtlinjen, da det er hans store passion. Skolen rummer fantastiske muligheder for at udvikle elevernes viden og jagtfærdigheder sådan et sted hvor naturen er i højsædet.
At se den udvikling der sker, når de unge mennesker skal stå på egne ben, væk fra hjemmet, er noget ganske særligt.
Vi har været så glade for at vores søn Ole valgte at gå på Efterskolen Flyvesandet.
Lokationen, omgivelserne og stedet for denne skole, er helt fantastisk og noget ganske særlig, ren helse for krop og sjæl.
Vi er fulde af beundring for den måde skolens ledelse og ansatte møder de unge mennesker på, der er plads til forskelligheder, og til at udvikle sig lige i den retning det unge menneske ønsker sig.
Samarbejdet mellem skolen og hjemmet har været så fantastisk, det er ikke kun det unge menneske skolen formår at gøre tryg, men de formår også at skabe tryghed for os forældre, det er også en stor del af det. Når man sender sit barn/unge menneske på efterskole, er det virkelig vigtig at vi som forældre kan føle os trygge, og det har vi kunnet.
Vi sender vores bedste anbefalinger om efterskolen Flyvesandet.

Med venlig hilsen

Anne

Sissel, 10.klasse

Sissel

Sissel, elev i 10.klasse årgang 2019-20, jagtlinjen.

Mit år på Efterskolen Flyvesandet har været fuldstændig uundværligt. Stemningen, lærerne, linjerne og eleverne har gjort stort indtryk på mig, og på mit ophold på efterskolen. Efter 10 år på samme skole, var det spændende og udfordrende at prøve noget nyt. Jeg havde fornøjelsen af at have min egen hund med, som jeg fik trænet og brugt en masse på jagtlinjen. Jagtlinjen på efterskolen, har været fantastisk. At dele en lidt mere speciel interesse med andre unge har været en stor oplevelse for mig, og noget jeg aldrig vil glemme.  Har fået venner for livet.

Janni og Tom, forældre til Sissel

Vi sendte vores datter på Efterskolen Flyvesandet, med håbet om et spændende og udfordrende år, hvor hun ville få troen på sig selv og en masse selvtillid, for det trængte hun i den grad til, efter 10 år på den samme skole.

Vi ønskede også, at hun kunne finde nogle nye venner med den samme Interesse som hende – nemlig JAGT, som jo er en interesse hun stod meget alene med i grundskolen, men som hun fastholdt og fik dyrket på bedste vis på Flyvesandet. Hun havde desuden fået planlagt sit ophold således at hendes investering i en FT Cocker for konfirmationspengene, var blevet trænet og klar til jagt på efterskoleopholdet, til hendes store fornøjelse!

Vi kan derfor kun give Efterskolen Flyvesandet den bedste anbefaling herfra, da vi fik en glad og selvstændig pige hjem fra efterskole, endda med jagttegn, gode venner, samt en god selvtillid.

Fællesturene, der var arrangeret, var en kæmpe oplevelse for vores datter. Måden og tilrettelæggelsen turene var arrangeret på, var spændende og der blev sat store forventninger til, at man kunne løfte opgaverne i de grupper man var i.

Desværre blev året præget af Covid-19 og en hjemsendelse var nødvendigt, da der igen kunne åbnes op, klarede skolen det så FLOT. Vi kunne med god samvittighed aflevere vores datter, for alt var gennemtænkt og der var styr på familiegrupperne, hvor eleverne selv havde haft en indflydelse på hvem de ønskede at bo sammen med. Vi var som forældre meget taknemmelige for det kæmpe stykke arbejde, skolen fik sat i værk, trods den store udfordring de var sat i, og afslutningen på Sissel´s år på Flyvesandet blev en succes som vi er sikker på at hun altid vil tænke tilbage på med et smil på læben.

Vi vil også som forældre glæde os over vores fælles valg af efterskole som gav alle de gode oplevelser.

Joan, 10 klasse

Axel Rypejagt 2 1000X720

Joan er forælder til Axel, elev i 10.klasse på Efterskolen Flyvesandet 2019-2020 jagtlinje.

Hvad skulle vi gøre?

Axel ville gerne på HTX. Men han var ikke helt klar til at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, og vi syntes ikke at der var et 10.klassestilbud der passede.

Vi snakkede så sammen om muligheden for et efterskoleophold med 10. klasse og linjer indenfor fiskeri og jagt. Vi var ude for at se på et par efterskoler, men vi syntes ikke, det var det helt rigtige. En søndag kørte vi så til Efterskolen Flyvesandet, for at se og høre om denne skole.

Vi blev modtaget og vist rundt af 2 elever, der var på skolen denne weekend. ”Hold da op” hvor vi syntes de gjorde det godt. De fortalte med deres ord, hvordan det var at være på skolen, og de viste hele efterskolen frem. Vi fik et godt indtryk af, hvordan det var at være elev på efterskolen.

Bagefter fik vi vist årskalenderen for efterskolen og blev bl.a. også præsenteret for de linjer, som man kunne vælge på efterskolen. Vi fik det klare indtryk, at der ud over et godt fagligt tilbud, var et stort fokus på fællesskab, særligt indenfor interessefællesskabet indenfor de enkelte linjer.
Fremvisningen sammen med en gåtur i området viste også, at der var gode muligheder herfor.

Og her er så hvad vi mener et efterskoleår på Efterskolen Flyvesandet har givet vores søn:

Fra skostørrelse 38 til str. 43 ! – beskriver ikke alene væksten men også den personlige udvikling Axel har gennemgået på et skoleår på Efterskolen Flyvesandet. Skoleåret på Flyvesandet har givet vores søn mange gode og spændende oplevelser både inden for linjefaget – jagt, men også sammen med de andre elever på efterskolen. Vi oplever en ung mand der stoler på sig selv og sine beslutninger, og som er blevet fuldt klar på at starte sin uddannelse og tage de udfordringer op, der måtte komme hen ad vejen.

I vores familie har vi ikke traditioner for ophold på efterskoler. Men når det er sagt, kan vi kun sige, at vi ALDRIG kommer til at fortryde, at vi i samråd med vores søn valgte at give ham et skoleår på Efterskolen Flyvesandet.

Det skal også fortælles, at vi som forældre altid har syntes det har været en god, hyggelig og spændende oplevelse at komme på efterskolen og opleve eleverne og få talt med personalet.  Man følte sig altid velkommen. Efterskolen har været god til at lægge information og billeder ud i forbindelse med deres ture og arrangementer. Dette har betydet, at selvom efterskolen ligger fysisk langt væk fra hvor vi bor, har vi følt at den alligevel var tæt på.

Cecilia

Cecilia

Jeg hedder Cecilia og gik på Efterskolen Flyvesandet på årgangen 19/20, og det var helt sikkert det bedste år jeg har haft i min skolegang.

Jeg har udviklet mig virkelig meget både personligt og fagligt. Jeg kom til Efterskolen Flyvesandet og var lidt usikker på mig selv, men min kontaktgruppelærer blev gjort opmærksom på det fra start, og jeg har udviklet mig utrolig meget med hjælp fra min kontaktgruppelærer.

Jeg kom også til Efterskole Flyvesandet med nogle problemer med at læse og skrive, fordi jeg er ordblind. Skolen tog virkelig godt hensyn til det, og hver torsdag fik jeg ekstraundervisning i dansk, hvilket har hjulpet mig med at blive mere opmærksom på mine fejl, og hvad jeg kunne gøre for at det bliver bedre, jeg fik også nogle teknikker til at rette dem, de gjorde mig opmærksom på hvad jeg kunne arbejde med både i skoleåret, men også fremover i min videre uddannelse.

Jeg valgt også Efterskolen Flyvesandet fordi deres hestelinje er udelukkende med islandske heste. Det var en race som jeg kendte hjemmefra, og har redet i mange år, og at gå på hestelinje har lært mig at bruge den viden jeg allerede havde, og videreformidle den til andre som måske ikke havde redet lige så længe som mig.

For mig betyder stemningen og fællesskabet på en efterskole utrolig meget, fællesskabet på Efterskolen Flyvesandet er virkelig godt, både mellem eleverne, men også mellem lærere og elever. Personalet er gode til at imødekomme dig, og de er interesseret i at lære dig at kende, de tager dig som du er, og man kommer ind i et fællesskab hvor man føler sig accepteret som man er af alle og det er rat.

En af de ting jeg lagde rigtigt meget vægt på, da jeg skulle vælge efterskole, var at efterskolen ikke skulle have for mange elever, og på Efterskolen Flyvesandet er de kun omkring 50-70 elever,

som også var med til at gøre mit efterskoleår bedre for mig, men det er også noget som styrker fællesskabet, fordi alle kender alle og man ved hvornår hinanden har brug for et klap på skulderen, eller et kram. Fællesskabet oplevede jeg på årgang 19/20 især om aftenen, når vi skulle være i vores bygningen og den sidste energi skulle bruges inden sengetid. Helt personligt brugte jeg tiden på at kramme alle godnat. Noget som jeg stadig får at vide, at det er noget nogen af dem savner her efter vi er stoppet.

I løbet af mit efterskoleår har jeg boet på det samme værelse hele året, men vi har stadig mulighed for at flytte, hvis det er det man har lyst til. Jeg boede det meste af året, hvor vi var to på værelset, men til slut pga. corona, var vi fire piger, hvilket var intenst og super hyggeligt. Når man bor på et værelse med andre mennesker, lærer man hurtigt at tolererer dem man bor med på en anden måde end man havde forventet.

Jeg har gennem efterskolen fået nogle venner for livet, og jeg ville ikke have været det store og varme fællesskab foruden. Vi var der for hinanden også selvom det måske ikke lige var en man snakkede med hver dag, og det er en egenskab jeg er glad for at kunne tage med videre.

På en efterskole er der hele tiden noget man skal forholde sig til, og det har lært mig at være mere rummelig, men det var rat at kunne gå en tur i skoven, eller gå en aftentur mod vandet, hvis det hele blev lidt for meget en gang imellem.

Mit ophold har lært mig at være mere positiv og tage tingene som de kommer, men det har også lært mig at stå på egne ben, og har gjort mig mere klar til min videre uddannelse.

Som efterskoleelev vil man helt sikker blive udfordret personligt og lære nye ting om sig selv, og selv om det kan være hårdt en gang imellem, er et efterskole ophold på Efterskole Flyvesandet nok den bedste beslutning jeg har taget i mit liv.

Cecilia

Og så skriver Cecilias mor følgende:

Cecilia vidste allerede i midten af 8. klasse at hun ville på efterskole i 10. klasse, så hun begyndte at lede efter den helt rigtig skole for hende. Cecilia har haft en del problemer igennem det meste af folkeskolen, så hun havde nogle krav til den efterskole hun ville på, et der måtte ikke være for mange elever, to der skulle være en hestelinje, med islænder heste.

Cecilia finder Efterskolen Flyvesandet og vi var ovre og se den, og det var et hit ved første blik, hele atmosfæren og omgivelserne er helt fantastiske.

Jeg må indrømme at jeg var lidt nervøs for hvordan det skulle gå, da Cecilia var en stille pige, uden mange venner, men jeg skal love for at hun er vokset på alle områder, en stor tak til personalet for den skønne pige jeg har fået hjem, og som har fået venner for livet.

Jeg kan varmt anbefale Efterskolen Flyvesandet

De bedste hilsner fra en stolt mor

Jane

Anders Ramsing, far til Johannes Ramsing

Anders Ramsing

Forælderfortælling fra Anders Ramsing, far til Johannes Ramsing, elev på Efterskolen Flyvesandet 2017-2020, 8.-10.klasse

Da jeg første gang kom på Efterskolen Flyvesandet med min søn Johannes, blev vi først overvældet af den skønne natur og de flotte bygninger. Vi oplevede en skole med høje ambitioner for elevernes udvikling, personligt og fagligt. Der er en konsekvent og forståelig holdning til et halvvoksent barns krav til sig selv. Efter rundvisning og samtale med lederen af skolen, var vi ikke i tvivl om at her var Johannes’ nye skole.

Johannes havde haft det svært i de mindre klasser hjemme i Sakskøbing. Det var ikke nemt at finde venner, og det var svært at koncentrere sig i skolen. Han var dog glad for at være spejder, og fungerede godt i det sammenhold der fulgte med det.

Han startede i 8. klasse med Science-outdoor som linjefag og fandt hurtigt nogle gode venner. Han blomstrede stille og roligt op, men han havde svært ved at inkludere alle. Det arbejdede lærer og ledelse en del med i løbet af hans første år på stedet.

I 9. klasse startede han på Jagtlinjen, og kravene til ham socialt og skolemæssigt blev øget. Han tog godt imod udfordringen og udviklede sig hurtigt til at blive en ihærdig elev og en god kammerat. Hans selvværd blomstrede kraftigt, og han udviklede en masse egenskaber, som vi førhen kun anede i ham. Det var som at se en larve blive til sommerfugl, og jeg er dybt rørt over at se ham fortsætte sin udvikling i år, hvor han som 3. års elev tager 10. klasse med. Han tager sit ansvar som erfaren elev til sig og er i gang med at supplere sit jagttegn med riffeltegn.

Året i år bliver kombineret med praktiktid hos skytten på det nærliggende gods, hvor han kan kombinere sin jagtinteresse med nogle af de opgaver som ligger i tråd med hans ønske om at komme i lære som tømrer. Han har været i praktik i et tømmerfirma i vores nærområde i løbet af året og har gode udsigter til en læreplads efter sit skoleforløb på Flyvesandet.

Vi er skolen dybt taknemmelige for den rolle lærere og ledelse har haft i vores søns fantastiske transformation og udvikling. Stor respekt og beundring herfra.

Mange hjertelige hilsener

Anders Ramsing

Marie Jønsson, 10 klasse

Marie 2

Elev på årgang 2018/19  i 10.klasse Marie Jønsson fra Løgumkloster beskriver betydningen af hendes efterskoleophold på Efterskolen Flyvesandet her:

Efterskolen Flyvesandet ændrede mit liv fuldstændig. Den har givet mig det bedste år i mit liv. Jeg gik på årgangen 18/19, hvor jeg var den eneste pige på Jagtlinjen. Jeg var så sikker på at Efterskolen Flyvesandet skulle være mit andet hjem i 10. Klasse, så allerede i 6. klasse var jeg meldt ind.

Søndag d.12. august 2018 startede mit efterskoleår. De første par uger var introuger og allerede efter 2-3 dage følte jeg at vi alle sammen kunne snakke rigtig godt sammen. Det er det fede ved en lille efterskole som Flyvesandet. Der er man kun mellem 50 og 70 elever og det er så fedt. I starten var man selvfølgelig lidt nervøs for om man så kunne finde nogle veninder som man havde noget tilfælles med, men det skal man slet ikke være. Alle er så venlige også de ansatte. Det var også en af de bedste ting ved Flyvesandet. Fællesskabet mellem os alle. Lærer som elever. Man kunne snakke med alle om alt.

Jagtlinjen var det bedste! Og jeg vil 100% opfordre alle der har den mindste interesse i jagt til at vælge den linje! Lærerne er flinke og man får en masse god læring om jagt og en masse fede oplevelser sammen med sine bedste venner. Jeg f.eks. havde min hund med på efterskolen og det er også en af de unikke ting ved Efterskolen Flyvesandet. Man må nemlig have jagthund med. Det gav mig en mulighed for at få overtalt min far, om at jeg måtte få min egen hund. Så da jeg var 14 år købte jeg min egen  Kleinermünsterlænder, Bella. I starten var jeg lidt bange for, om jeg ville få trænet nok med hende derovre, men så er der jo en masse andre med hund, som også skal ud og træne og så har man et fællesskab om det og hjælper hinanden. Skolen tilbød også hundetræning hver onsdag i linjefagstimerne, for dem der havde hund. Og der lærte jeg en hel masse.

Rasmus Just, 10 klasse

Rasmus

Rasmus Just har været elev i 10.klasse på jagtlinjen i skoleåret 2018/19: 

Jeg begyndt på Efterskolen Flyvesandet af 2 grunde. Jeg ville forbedre mig fagligt, og det gjorde jeg. Jeg startede som en elev der var meget skoletræt og demotiveret i forhold til at gå i skole. Men efter jeg begyndte på efterskolen, blev jeg meget mere motiveret pga. lærerne var gode til at give opgaver rettet til den enkelte elev og hjælpe mig med det jeg havde brug for at få hjælp til. Jeg er nu begyndt på erhvervsuddannelse og savner faktisk det typiske skolearbejde, så som analyser i dansk og udfordrende regnestykker i matematik. Mit efterskoleophold har været det bedste der er sket i mit liv. Det har været den fedeste oplevelse på mange punkter. Lige fra alle vores fælles ture til de eftermiddage, hvor vi cyklede til stranden og badede med vennerne, eller de sene aftner hvor man bare ligger og snakker med sin roomie. Vores linjetur til Læsø på jagtlinjen er noget af det der står klarest. At vi alle var samlet om den samme passion ”jagt”. Efterskolen har gjort mig til en helt ny person. Da jeg har udviklet mig personligt. Jeg er blevet bedre til at omgås andre mennesker, da man møder så mange forskellige personligheder med hver deres baggrund. Efterskolen har givet mig venner for livet som jeg jævnligt har kontakt med.  

Rasmus mor fortæller her: 

"Den bedste gave jeg har givet min søn."

Jeg havde en dreng der var meget ked af at gå i skole. Desværre af den simple grund, at han ikke blev udfordret fagligt, skolen opdagede endda ikke at han var ordblind. Han var imod skolens manglende måde at tage deres elever seriøst på. Han havde en meget lille omgangskreds, igen fordi han gerne ville lære og udvikle sig og have nogle venner at spejle sig i. 

Alt det og meget mere har han fået på Efterskolen Flyvesandet. Jeg er skolen dybt taknemlig for deres opsøgende måde at arbejde på for at opdage elever der er ordblinde. De har i mine øjne en stor faglighed og samarbejde med ordblindekonsulent/koordinator.  

Efter 10 måneder fik jeg en glad og smilende dreng hjem, en dreng der hvilede i sig selv og turede at stå ved hans egne holdninger og selv troede på hans eget værd og som har lært at arbejde positivt med hans tolerance. Jeg er skolen taknemlig og kan kun varmt anbefale den. 

En glad og stolt mor. 

Vincent, 9 klasse

Vincent

Vincent elev i 9. klasse årgang 2018-19, fiskelinjen.

Jeg har en stor passion for fiskeri og er testfisker for en stor anerkendt grejproducent. Så det at der findes en efterskole med en fiskelinje, var nok det der trak allermest i mig. Jeg havde selv fundet efterskolen på nettet og efter et besøg på skolen, hvor jeg fik en personlig rundvisning, var det ikke svært for mig at vælge Flyvesandet. Jeg har derfor taget 9 klasse, med fiskeri som linjefag, på Flyvesandet. Det har været et fedt og meget selvstændigt år på fiskelinjen. Der har været rig mulighed for selv at bestemme. De mange timers fiskeri har betydet mere end 70 havørreder på krogen, både store og små, i løbet af hele fiskesæsonen.

Vi har prøvet de fleste former for fiskeri. Jeg er og bliver inkarneret sportsfisker.

Mit år på Flyvesandet har lært mig, at det er vigtigt at have en positiv indstilling fra starten. Jeg har boet på et 4 mands værelse. Vi var tre fra fiskelinjen og en fra jagtlinjen. At bo tæt sammen kræver tolerance. Man lærer hinanden at kende på godt og ondt, mest godt.

Som efterskoleelev skal man hele tiden forholde sig til fællesskabet – det har lært mig noget om rummelighed.

Der sker hele tiden noget og der er ikke meget alenetid. Jeg synes det er dejligt at få lov til at gå ned på kysten og tage nogle kast, når hovedet har brug for fred og alting er lidt svært.

På Flyvesandet er man en del af et fællesskab og det er nødvendigt at man selv tager ansvar og er en aktiv del. Det er et fælles ansvar at få skolen til at fungere. Det falder helt naturligt på Flyvesandet.

Vincents forældre

Vincent Foraeldre 1

Vincents forældre fortæller:

Da vi ankommer til efterskolen Flyvesandet den allerførste dag, og skal aflevere vores søn, bliver vi helt overvældet af de smukke bygninger og den omkransende natur og ikke mindst af stemningen og modtagelsen på skolen. Vi føler os i den grad velkomne.

Alle nye elever og forældre bliver budt på grillmad, som bliver nydt i den store hyggelige have. På trods af at vi skulle tage afsked med vores søn, velvidende vi kun ville se ham i weekenderne det næste år, kørte vi hjem med en god følelse i maven.

Hver gang vi har været til arrangementer på skolen, er vi altid blevet mødt af en behagelig stemning og stor imødekommenhed fra alle ansatte. Altid er der faldet nogle positive ord, om Vincent, med på vejen. Det har været med til at bekræfte os i, at et år på Flyvesandet var det rigtige valg for Vincent.

Da Vincent startede på skolen var han så skoletræt, at selve skoledelen bare skulle overstås. Det var i linjefaget, fiskeri, han skulle overleve. Han var helt i knæ, både fagligt men også med en følelse af nederlag i forhold til troen på egne evner omkring det boglige.

Det kom som et chok for os, da Vincent blev testet ordblind i starten af skoleåret. Pludselig gav Vincents udfordringer en helt anden mening og vi er taknemmelige for, hvad det har betydet for Vincent, at få hjælpemidler og undervisning i at bruge dem.

For Vincent var det en stor udfordring også at skulle lære at bruge ordblindehjælpemidler. I starten havde han meget modstand mod det nye, fordi det krævede meget af ham.

Niels Frederiksen, 10 klasse

Niels

Niels Frederiksen var elev på Efterskolen Flyvesandet 2018-19 i 10.klasse.

Niels har påbegyndt sin ungdomsuddannelse på traktormekanikeruddannelsen i Aars efterfølgende og han var i et længerevarende praktikforløb på et traktormekanikerværksted i efterskolens lokalområde i 7 måneder.

Niels og hans forældre fortæller her efterfølgende om hvad opholdet har betydet for Niels:

Niels Frederiksen har været på efterskolen 2018- 2019.

Da Niels startede, kom han fra en folkeskole, hvor det boglige har været en stor udfordring for ham.

Da han startede på efterskolen, fik han hurtigt den hjælp, som han havde brug for, især med brug af hjælpemidler til ordblinde.

Det har gjort, at han nu bare går i gang med det boglige, uden at gøre sig en bekymring om han magter at følge med i timerne på erhvervsskolen.

På det personlige plan har Niels også ændret sig. Hvor han før var lidt indadvendt, er han nu mere udadvendt og tør sige hvad han mener også selv om andre ikke er enige.

Han har i det hele taget fået mere selvtillid og er blevet selvstændig.

Og så siger han, at det har været hans bedste skoleår ever.

Han har fået en masse gode kammerater.

Tobias Hansen, 10 klasse

Tobias

Tobias Hansen fra Sønderjylland har været elev på Efterskolen Flyvesandet i skoleåret 2018-19 og gået i 10.klasse.

Tobias er efterfølgende startet på erhvervsuddannelsen og i lære som tømmer. Her er Tobias og forældrenes udsagn om hvad efterskoleåret har betydet for Tobias:

Vi har som forældre til Tobias oplevet at få en mere selvstændig, moden og mere “voksen” dreng hjem. Han er vokset med opgaven i, at skulle forbedre sig på det faglige niveau for at være uddannelsesparat og klar til en ungdomsuddannelse. Det har vi kun oplevet som noget positiv. Tobias har været meget glad for de gode og kompetente lærere igennem det år.  

Vi føler også, at han har lært at tage mere ansvar for både sig selv, men også for andre. Vi har nydt godt af de nye venner’s selskab som han har haft med hjemme, og de har bare fået et nært og godt venskab for livet! 

Tobias:

Jeg har fået nye venner for livet og synes det har været fedt at lære nogle at kende som man kan dele sin fælles interesse “jagt” med. Dejligt fællesskab på skolen og man får et unikt og et andet forhold til lærerne, da man er sammen med dem næsten 24/7 og kommer til at kende dem på et mere personligt niveau.

Jeg har følt, at jeg fik mere ansvar – bare det at skulle sørge for selv at komme i gang om morgenen, få lavet sine lektier mm. Det har jeg også gjort hjemme, men på en anden måde.  En god skole i et dejligt naturområde og masser af plads. 

Det har været dejligt, at lærerne tog godt hånd om en og hjalp mig med at få mig på rette vej – eller i hvert fald lyttede til mine ønsker og sammen kunne komme “på rette hylde”. 

 Vi siger Tak for et fantastisk år – det er jo bare fløjet afsted. Kan varmt anbefales.