IMG 0176

UDTALELSER

Læs udvalgte udtalelser fra tidligere elever og deres forældre.

Et år du aldrig

glemmer

NIELS, ELEV 18/19

Niels Frederiksen var elev på Efterskolen Flyvesandet 2018-19 i 10.klasse. Niels har påbegyndt sin ungdomsuddannelse på traktormekanikeruddannelsen i Aars efterfølgende og han var i et længerevarende praktikforløb på et traktormekanikerværksted i efterskolens lokalområde i 7 måneder. Niels og hans forældre fortæller her efterfølgende om hvad opholdet har betydet for Niels:

Da Niels startede, kom han fra en folkeskole, hvor det boglige har været en stor udfordring for ham. Da han startede på efterskolen, fik han hurtigt den hjælp, som han havde brug for, især med brug af hjælpemidler til ordblinde. Dette har gjort, at han nu bare går i gang med det boglige, uden at gøre sig en bekymring om han magter at følge med i timerne på erhvervsskolen.
På det personlige plan har Niels også ændret sig. Hvor han før var lidt indadvendt, er han nu mere udadvendt og tør sige hvad han mener også selv om andre ikke er enige. Han har i det hele taget fået mere selvtillid og er blevet selvstændig. Og så siger han, at det har været hans bedste skoleår ever. Han har fået en masse gode kammerater.

RASMUS, ELEV 18/19'S MOR

Jeg havde en dreng der var meget ked af at gå i skole. Desværre af den simple grund, at han ikke blev udfordret fagligt, skolen opdagede endda ikke at han var ordblind. Han var imod skolens manglende måde at tage deres elever seriøst på. Han havde en meget lille omgangskreds, igen fordi han gerne ville lære og udvikle sig og have nogle venner at spejle sig i. 

Alt det og meget mere har han fået  Efterskolen Flyvesandet. Jeg er skolen dybt taknemlig for deres opsøgende måde at arbejde på for at opdage elever der er ordblinde. De har i mine øjne en stor faglighed og samarbejde med ordblindekonsulent/koordinator.  

Efter 10 måneder fik jeg en glad og smilende dreng hjem, en dreng der hvilede i sig selv og turede at stå ved hans egne holdninger og selv troede på hans eget værd og som har lært at arbejde positivt med hans tolerance. Jeg er skolen taknemlig og kan kun varmt anbefale den. 
En glad og stolt mor. 

VINCENT, ELEV 18/19

Jeg har en stor passion for fiskeri og er testfisker for en stor anerkendt grejproducent. Så det at der findes en efterskole med en fiskelinje, var nok det der trak allermest i mig. Jeg havde selv fundet efterskolen på nettet og efter et besøg på skolen, hvor jeg fik en personlig rundvisning, var det ikke svært for mig at vælge Flyvesandet. Jeg har derfor taget 9 klasse, med fiskeri som linjefag, på Flyvesandet. Det har været et fedt og meget selvstændigt år på fiskelinjen. Der har været rig mulighed for selv at bestemme. De mange timers fiskeri har betydet mere end 70 havørreder på krogen, både store og små, i løbet af hele fiskesæsonen.

På Flyvesandet er man en del af et fællesskab og det er nødvendigt at man selv tager ansvar og er en aktiv del. Det er et fælles ansvar at få skolen til at fungere. Det falder helt naturligt på Flyvesandet.

CECILIA, ELEV 19/20

Jeg har udviklet mig virkelig meget både personligt og fagligt. Jeg kom til Efterskolen Flyvesandet og var lidt usikker på mig selv, men min kontaktgruppelærer blev gjort opmærksom på det fra start, og jeg har udviklet mig utrolig meget med hjælp fra min kontaktgruppelærer.
Jeg valgt også Efterskolen Flyvesandet fordi deres hestelinje er udelukkende med islandske heste. Det var en race som jeg kendte hjemmefra, og har redet i mange år, og at gå på hestelinje har lært mig at bruge den viden jeg allerede havde, og videreformidle den til andre som måske ikke havde redet lige så længe som mig.

Som efterskoleelev vil man helt sikker blive udfordret personligt og lære nye ting om sig selv, og selv om det kan være hårdt en gang imellem, er et efterskole ophold på Efterskole Flyvesandet nok den bedste beslutning jeg har taget i mit liv.