fbpx

Outdoor er for dig, der elsker at sove i bivuak eller tilberede frisk fanget fisk over bål. Opdag de vilde muligheder der er i naturen, når vi afprøver alt fra kajaksejlads, klatring og bueskydning til mountainbiking og UV jagt.

Vel mødt på Outdoorlinjen!

Alene i vildmarken • Oplevelser • Nysgerrighed • Leg • Friluftsliv •  Kort og kompas

Fysiske udfordringer • Førstehjælp • Inspiration til aktive rejser til udlandet • Militær-Outdoor • Nak og Æd

Outdoorlinjen oprettes efterår 2021

 

I den kommende Outdoorlinje forbindes friluftsliv med et væld af udendørs aktiviteter. Vi tilbringer meget tid i naturen og bruger kroppen, blandt andet til aktiviteter som terrænløb, o-løb, cykling, bike’n’run, kajak, forhindringsbane osv. Teamwork og samarbejde er vigtigt i Outdoor, da vi laver adventure races, konkurrencer og samarbejdsøvelser. Et must have til denne linje er JA-hatten og en masse energi!

Outdoor er for dig, der elsker at sove i bivuak eller tilberede frisk fanget fisk over bål. Opdag de vilde muligheder der er i naturen, når vi afprøver alt fra kajaksejlads, klatring og bueskydning til mountainbiking og UV jagt.

Vi arbejder også med forskellige samarbejdsøvelser, der giver ekstra smil på læben. Kom og oplev skolens fede faciliteter på vores Outdoorlinje, som både byder på egne shelters, vildmarksbad, udendørssauna, lavvu-hytte og bålsted.

En stor del af indholdet på Outdoorlinjen er baseret på traditionelt nordisk friluftsliv. Vi bruger meget tid i skolens shelterområde. Her arbejdes med basal lejrlivskultur og ikke mindst grundlæggende teknikker inden for friluftslivets mange facetter. Skolen er placeret i et fantastisk terræn, så det er oplagt også at tilrettelægge ture i området og anvende de naturfaciliteter vi råder over lokalt.

Flere fag indgår med andre ord i undervisningen, og det er en linje, der på mange måder går fint i spænd med skolens øvrige linjefag og samtidig lægger op til samarbejde med dem.

 

Efterskole outdoor - nordisk friluftsliv