Kirsten & Søren

Kirsten & Søren

Vincents forældre

Det virkede nytteløst, for han kunne jo alligevel ikke finde ud af det. Som tiden gik blev han positiv indstillet og kunne se meningen med det.

Det har været fantastisk at se, hvor meget Vincent har udviklet sig i løbet af året på Flyvesandet. Da Vincent startede var han tilfreds, hvis bare han fik 02 i fagene til eksamen. I løbet af skoleåret har han langsomt rejst sig og er begyndt at tro mere på sig selv. Han har fået øjnene op for, at han er nødt til selv at gøre en indsats. Selvom det er svært og kræver hårdt arbejde, så kan han godt.

Det har været en fornøjelse at se Vincent få mere overskud og mere tro på sin egen kunnen. Han har fået mere selvtillid. Det skyldes helt klart den meget anerkendende og forstående tilgang til de unge mennesker, som er på skolen.

Sideløbende med den daglige undervisning, har Vincent taget jagttegn med stor entusiasme. Han har stædigt og vedholdende læst jagtteori i alle ledige stunder. Det var en stor sejr for Vincent, da han bestod jagtprøven med 0 fejl. Det vidner også om det store overskud, han har opbygget på Flyvesandet.

Til eksamen får Vincent meget fine karakterer. Han har kun et enkelt 02 og der er endda et 12 tal og nogle 10 tallet også.

Lige fra starten af skoleåret har vi haft en følelse af, at Vincent er vellidt af både personale og elever. Da vi er til skole / hjem samtale, bliver vi mødt af lærere, som i den grad bekræfter os i, at vores dreng bliver set som den han er og hans mange kvaliteter. Det har betydet så meget for Vincent, at han er blevet set og hørt.

I løbet af året på Flyvesandet er Vincent blevet meget selvstændig.

Han tager ansvar for fællesskabet.

Han har fået en forståelse for, at han selv må gøre en indsats med det boglige, og at han kan trods store udfordringer.

  • Han er blevet mere åben og og positiv
  • Han har tillid til lærerne.
  • Han har fået mere selvtillid.
  • Han er begyndt at tænke over sin fremtid.
  • Han tænker meget over at spise sundt og dyrke motion.
  • Han har fået nogle gode venskaber, som betyder meget for ham.

Det at Vincent vælger et år mere på Flyvesandet, siger alt. Fra at skolen bare skulle overstås, vælger han den aktivt til. Vi er glade for hans valg og har stor tillid til, at Vincent får endnu et fantastisk år på Flyvesandet med mange nye spændende udfordringer og fantastiske oplevelser.

Et år mere vil give Vincent ro, til at finde ud af, hvilken vej han ønsker at gå fremadrettet. Vi glæder os til endnu et år som forældre på skolen og det virkelig gode samarbejde.

Kirsten Thuemann Gregersen og Søren Bo Hansen

Forældre til Vincent