Egne jagtområder – ægte jagtoplevelser
Tag jagttegn, træn din hund og bliv en del af jagtfællesskabet
– året rundt.
Efterskole-år fyldt med jagt
Når skoleåret begynder på Efterskolen Flyvesandet, står jagtsæsonen for døren, og vi går straks i gang med at få ”banket rusten af haglbøsserne”. På jagtlinjen kombinerer vi teori, praksis og friluftsliv, så du får en helhedsforståelse af jagtens mange facetter. Du lærer at klargøre til jagt, bygge skjul, forstå vildtets adfærd og planlægge dine egne jagtdage.
Prøv kræfter med jagt
På jagtlinjen på Efterskolen Flyvesandet venter et år fyldt med spænding, natur og ægte jagtoplevelser.
Jagt på skolens eget terræn
Efterskolen Flyvesandet råder over et jagtområde på omkring 180 hektar. Her får du masser af tid ude i naturen, både med bøssen over skulderen og hænderne i jorden.
Du lærer at forstå og pleje et revir, opsætte foderpladser og arbejde med vildtpleje og terrænforvaltning. Vi træner sikkerhed, etik og våbenhåndtering, så du bliver fortrolig med jagtens ansvar og håndværk.
Som elev deltager du også i jagter på nærliggende godser, hvor vi hjælper til som drivere på fasanjagter og får indblik i forskellige jagtforme.
Tag jagttegn på Efterskolen
På jagtlinjen kan du tage jagttegn direkte på skolen. Vi tilbyder to jagtkurser i løbet af året, så du kan vælge at tage prøven enten i foråret eller efteråret, alt efter hvad der passer bedst til dig.
forårsholdet:
På forårsholdet følger du undervisningen som en integreret del af linjefaget og afslutter med jagttegnsprøven, hvor du har masser af praktisk erfaring i rygsækken.
efterårsholdet:
På efterårsholdet får du ekstra undervisning i weekender og valgfagstimer, så du får de bedste forudsætninger for at bestå prøven.
Træning til haglskydeprøven foregår i samarbejde med lokale skydebaner, hvor du får hjælp af erfarne instruktører.
Et jagtår fyldt med oplevelser
På Efterskolen Flyvesandet følger vi jagtåret fra start til slut, både i Danmark og i udlandet.
Oktober–Januar
Vi udnytter jagtsæsonen til fulde med praktisk jagt på skolens område og på vores samarbejdsarealer.
Februar–Juni
Når jagtsæsonen i Danmark slutter, tager vi på vinterfriluftstur til Norge, hvor vi iført snesko og varmt tøj jager småvildt i fjeldet.
På jagtlinjen er
der plads til alle
Se videoen og hør mere om jagtundervisningen og det at tage jagttegnsvalgfag på Efterskolen Flyvesandet.
Lyt med og hør mere om jagtundervisningen – med elevernes egne ord.
Jagt og
hundetræning
Har du jagthund? Så kan du tage den med på Efterskolen Flyvesandet!
Vores lærere på jagtlinjen hjælper dig med træningen, så du og din hund udvikler jer som makkerpar i lydighed, apportering og på jagt.
Det er en fantastisk mulighed for at styrke samarbejdet med din hund og lære, hvordan I arbejder bedst sammen under jagt.
Bliv elev på jagtlinjen
Vi optager elever i 8.–10. klasse og tilbyder linjefag i jagt, fiskeri,
outdoor og islandske heste.
Jagtlinjen er for dig, der brænder for jagt – uanset om du er ny i faget eller har jagt med hjemmefra. Her får du mulighed for at fordybe dig i din passion, udvikle dine færdigheder og blive en del af et stærkt fællesskab med vilde naturoplevelser.
