Skip to main content

Hestelinjen

Islandske heste – ægte fællesskab og frihed

Bo tæt på hestene, rid hver dag og bliv en del af fællesskabet – året rundt.

hestesko point

Efterskole-år fyldt med heste

Hestelinjen på Efterskolen Flyvesandet er for dig, der vil bruge så meget tid som muligt på heste og ridning og samtidig blive en del af et fedt fællesskab, hvor vi går op i heste. Hestene står på vores gård få meter fra dit eget værelse, så du får rig mulighed for at være sammen med din hest både i skoletiden og i fritiden. Du kan medbringe din egen islandske hest eller låne en af skolens dejlige heste.

På hestelinjen på Efterskolen Flyvesandet får du mere end bare undervisning i ridning. Du får et efterskoleliv med heste, venskaber og minder for livet.

hestesko
Et stort udvalg af faciliteter:

På Efterskolen Flyvesandet har vi et stort udvalg af faciliteter, så både du og hestene har de bedste rammer. Her finder du alt, hvad du skal bruge til daglig træning, undervisning og hygge med din hest:

dash
Ridebane med lys
dash
Roundpen
dash
Ovalbanespor
dash
Striglestald
dash
Opvarmet sadelrum og rytterstue
dash
Turmuligheder.

På hestelinjen får du uforglemmelige oplevelser på hesteryg. Vi er omgivet af smuk natur, som vi bruger aktivt i undervisningen. Du kommer på mange spændende rideture langs markveje og på stranden, hvor du lærer at håndtere hesten i forskellige terræner.

Vores islandske heste

På Efterskolen Flyvesandet er alle heste islandske. Den islandske hest er kendt for sit rolige sind, sin store personlighed og sine helt særlige gangarter, tølt og pas.

Islænderen er en fantastisk samarbejdspartner. Den er nysgerrig, arbejdsom og altid klar på en tur i naturen. Den er skabt til det danske klima og trives i det fri året rundt uden at fryse.

Vores heste går i løsdrift i mindre, kønsopdelte flokke, hvor de kan bevæge sig frit og vælge, om de vil stå i stalden eller ude på folden. Det giver rolige, glade og sociale heste.

Vi sørger for god og naturlig fodring med wrap, vitaminer og mineraler, og vi har naturligvis sygebokse klar, hvis en hest får brug for ekstra pleje. For at passe godt på vores skoleheste har vi en vægtgrænse på 85 kg for ryttere.

Bliv elev

Pasning

Som elev på Efterskolen Flyvesandets hestelinje får du et stort ansvar i den daglige drift med hestene. Som hestelev har du nemlig staldvagter, hvor du fodrer, giver vand, tilser hestene og muger ud. Det betyder også, at du får nogle hyggelige weekender på efterskolen sammen med din staldmakker, hvor I passer hestene, hygger jer og nyder fællesskabet.

Hos os handler hestelinjen ikke kun om ridning, men også om ansvar og fællesskab. Hestenes ve og vel er noget, vi alle tager del i, og sammen sørger vi for, at de trives og får omsorg.

Aktiviteter på hestelinjen

På hestelinjen elsker vi at udnytte de mange muligheder for ridning i naturen. Vi rider ofte ud i det blå, både på linjedage og i det daglige, og nyder de smukke omgivelser omkring skolen.

Derudover arbejder vi varieret med hestene i løbet af ugen. Vi træner grundridning på bane, rider på vores naturlige agilitybane og bruger cavalettis til at styrke balance og samarbejde.
Ved at kombinere arbejde fra jorden og fra ryggen får vi sunde, glade og motiverede heste og ryttere, der udvikler sig i takt med dem.

hestesko spejlvendt

Miljø

På hestelinjen har vi en hyggelig stemning, hvor vi hjælper hinanden med praktisk arbejde omkring hestene. Vi byder alle velkomne, så om du er erfaren eller uerfaren spiller ingen rolle hos os. Som elev på hestelinjen har hestene førsteprioritet, og derfor er det vigtigt, at vi er gode til at tage det hårde slæb med et smil.

Bliv elev

Det med småt

Som hesteelev skal man medbringe:

dash
Ridehjelm
dash
Lukkede ridesko
dash
Sikkerhedsvest
point hestesko beige med grøn

Bliv elev på hestelinjen

Vi optager elever i 8.–10. klasse og tilbyder linjefag i jagt, fiskeri,
outdoor og islandske heste.

Hestelinjen er for dig, der elsker heste – uanset om du er ny i sadlen eller har redet i flere år. Her får du mulighed for at fordybe dig i din passion, udvikle dine ridefærdigheder og blive en del af et stærkt fællesskab med masser af nærvær, natur og hesteglæde.

Bliv elev
Ekstra 1 Ekstra 2
EFTERÅRSFERIE
Skolen holder efterårsferie i uge 42
ET DØGN PÅ EFTERSKOLEN

Oplev efterskolelivet helt tæt på med et døgn på Flyvesandet, hvor du bor, spiser og deltager i aktiviteter sammen med os.

Tilmeld dig til et døgn på skolen