10.KLASSE
400 M TIL HAVET • 10 M TIL SKOVEN • 0 M TIL SAMMENHOLD
TILLIDSBASERET UNDERVISNING
10. klasse på Efterskolen Flyvesandet bygger bro til ungdomsuddannelserne, hvor FP10 tilbydes i følgende fag. Dansk, matematik, engelsk, idræt, tysk og fysik/kemi.
Med særlige fagforløb sættes der i 10. klasse fokus på at spore eleverne ind på fremtidige uddannelsesveje samt den virkelighed, der møder dem efter efterskoleopholdet.
På efterskolen er det særligt vigtigt for os, at den enkelte elev i samarbejde med os finder frem til særlige potentialer, og året igennem er der personlige samtaler lærere og elever imellem, ligesom uddannelsesvejledningen også er et vigtigt felt.
Undervisningen lægger vægt på en tillidsbaseret undervisning imellem den enkelte elev og faglærere, samt fællesskabende klasserumsfællesskab.
IBO
Her er der fokus på innovation i samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening. Ud fra en problemstilling hos samarbejdspartner arbejdes der med udvikling af gode idéer og mulige forbedringer for den samarbejdspartner, man har. Det hele afsluttes med en præsentation af det forløb, man har været i, hvor problemstilling og idéer formidles for lærere og samarbejdspartnere. Eleverne tilbydes ligeledes fagdage, terminsprøver, projektuger samt anderledes uger med fagligt indhold (se årsplan). Eleverne har løbende uddannelsesvejledning, samt foredragsholdere, der varierer i temaer til obligatoriske fællesmøder eller i klassen.
BLIV ELEV
Efterskolen Flyvesandet optager elever i 8. – 10. klasse. Vi har fire linjefag; jagt, fiskeri, outdoor og en Islandsk hestelinje.